Fortsæt til indhold
En sti til mere selvkærlighed

En sti til mere selvkærlighed

Som selveste RuPaul siger: “If you can’t love yourself, how in the hell you gonna love somebody else?” og det kan næsten ikke siges bedre end det. Vi befinder os lige nu i en verden fyldt med fordomme. Fordomme som rammer alle uden- og inden for normen - en norm som ingen rigtigt kan leve op til, fordi den er skabt på et falsk grundlag.

Rigtig mange har problemer med dem selv - omkring den person de er, eller måden de ser ud på. I princippet er det så nemt at finde fejl ved en selv og ofte glemmer vi at se de ting som rent faktisk er ret fantastiske ved os selv. En del af problemet kan også være, at vi ikke anerkender vores egne behov. Det er problematisk ikke at acceptere sine lyster, fordi det også resulterer i, at du glemmer at accepterer dig selv. Uanset om vi vil være det eller ej, så er vores seksualitet en stor del af os, også selvom vi forsøger at gemme den væk.

Der er nemlig ikke noget unormalt ved at have lyst til sex eller have lyst til at onanere. Faktisk kan onani have en afstressende effekt, og det er en fantastisk måde til at lære sig selv bedre at kende på. Ved at gå på opdagelse i dine egne lyster, så kommer du også i dybere kontakt med dig selv, og du lærer derfor dig selv meget bedre at kende.

Vi har udvalgt nogle af vores bedste “self-love” produkter fra vores sortiment.

G-spot vibrator

Det omdiskuterede g-punkt, findes det, eller findes det ikke? Der er ikke nogen videnskabelige beviser på, at der findes et g-punkt i kvindes skede. Men undersøgelser har faktisk vist, at de orgasmer kvinder kan få ved at stimulere “g-punktet”, faktisk er klitoris som bliver stimuleret inde fra. Så uanset om navnet g-punkt er helt videnskabeligt korrekt, så er det stadig et punkt, hvor mange kvinder føler ekstra nydelse. Derfor kan det være en fantastisk idé at få en g-punkts vibrator. Den er lavet specifikt til at skulle ramme lige præcis det punkt, hvor man når til orgasme. G-punkts vibratoren er et fantastisk redskab til at udforske dig selv nærmere på.

Køb g-punkts vibratoren fra Fun Factory her.

G-punkts vibrator fra Svakom 

Magic wands

Det lyder næsten som noget fra Harry Potter, og selvom dens effekt kan føles ganske magisk, så er det et ret virkeligt produkt som ikke heldigvis ikke stammer fra en fantasy-verden. Magic Wand er en kraftig vibrator, som du kan bruge til massage, men også til at udforske dine erogene zoner. Her er virkelig et stykke sexlegetøj som giver ultimativ nydelse, men som også giver dig god mulighed for at gå på opdagelse på egen krop. LELO har lavet Smart Wand som er et lidt dyrere produkt, men hvor både kvalitet og funktion snakker rigtig godt sammen. LELO laver nogle virkelig smukke produkter, og der er Smart Wand bestemt ingen undtagelse.

Køb Lelo Smart Wand her.

 

Bækkenbundskugler

Vi har allesammen hørt prædiken “Husk dine knibeøvelser!”, især under og efter en graviditet. Selvom det ganske rigtigt er vigtigt, så er det også bare en svær ting at huske i en travl hverdag. Bækkenbundskuglerne er lavet til at hjælpe dig med at træne dine bækkenbund. De hjælper dig til at lave knibeøvelserne aktivt, så du holder bækkenbundskuglerne på plads. Vi har en pakke, hvor der er forskellige slags i, så du kan starte let ud og derefter prøve kræfter af med dem med lidt mere vægt i. Selvom bækkenbundskuglerne er lavet ud fra et praktisk aspekt, så hjælper de dig også med at holde fokus på din krop, og der kan været noget ret befriende over at gøre noget godt for dig selv på den måde.

Køb bækkenbundskuglerne fra Svakom her.

Bækkenbundskugler fra Svakom

 

 

Prioriter dig selv og dine behov - de er mindst lige så vigtige som andres 🫶🏻

Forrige artikel Din frække guide til valentinsdag
Næste artikel Dit allerførste sexlegetøj - Kvinde edition